Yvonne Bæk Rasmussen har en imponerende samling af titler med sig i bagagen, som blandt andet tæller bronze VM, sølv og bronze EM, EU-mester, Nordisk Mester, Danskmester, m.fl.
*Nothing is impossible
Det er altid stærke kandidater, som indstilles til at få hæderen som Årets Kvindelig Bokser. En hæder som Yvonne er blevet tildelt hele 5 gange i løbet af sin karriere.
Med nogle forrygende år i ringen har der i virkeligheden ikke været så meget at diskutere. Med de resultater Yvonne har leveret i løbet af de seneste to årtier, har hun ikke været til at komme udenom.
“Jeg er superglad og stolt over at kunne bidrage til et højt niveau i dansk boksning”.
Vi kender alle sammen ’viljen’ til at løbe en tur, fordi det er sundt og godt. Men vi kender også til den barriere, man kan møde, når man skal af sted.
»Det regner.« »Jeg er træt.« »Det gør ondt i siden, og måske har jeg bedst af at holde mig i ro.«
De fleste mennesker oplever på den måde motiver og impulser, der arbejder imod vores gode intentioner og viljen til at gøre det rigtige.
Viljen til at gøre noget er altså ikke det samme som at få det gjort. For at komme i gang, har vi brug for viljestyrke.
Viljestyrke kan koges ned til et helt specifikt øjeblik – lige dér, hvor du træffer en afgørende beslutning om at omsætte din intention til handling. Den sidste impuls, der får dig af sted.
Man kan ikke spise en pille og få viljestyrke, så man flyver let over barrieren og kommer i gang. Men man kan træne sig til bedre viljestyrke.
Og netop viljestyrken har været en afgørende ingrediens i Yvonnes karriere. Hun har brugt det meste af sit voksne liv på at dyrke boksesporten på eliteplan. Og så længe hun er aktiv på højeste niveau vil hun bruge al sit fokus på at jagte guldet og den næste store turnering.
Yvonnes bokseeventyr startede som 19 årig og ambitionerne har været høje fra begyndelsen. Dengang boksede Yvonne for VAK (Varde Atletklub) med Tue Bjørn Thomsen. Senere blev det odenseanske Olympia med kollega og træner Anders Hugger Nielsen. I dag er klubben Herlev Boxing med træner Rachid Idrissi.
Yvonne Bæk Rasmussen startede sin amatørboksning karriere i begyndelsen af 2000’erne. I dag har hun bokset 133 kampe og vundet flere medaljer ved nationale og internationale turneringer og mesterskaber.
I løbet af sin elite sportskarriere er hun blevet ottefoldige Dansk Mester, seksfoldige Jysk Mester, trefoldige Nordisk Mester og 1 gang EU-mester.
Herudover har hun vundet en række andre medaljer ved Verdensmesterskaberne, Europamesterskaberne, Hillerød Box Cup, Gliwice, Golden Girl, Hancock Box Cup, Viking Box Cup m.fl.
Yvonne har haft en aktiv boksekarriere i 12 år, hvoraf hun i 8 ud af de 12 år har været tilknyttet landsholdet.